Bedstefar tag dine tænder på søbemadens triste tid er ude af min arvelod opspringer glad gulerodens lille haarde knude Fruen i det nye silkeskørt læner sig og knitrer mod min mave plukker anemoner af min mund planter dem i sine minders have Underfulde børn med røde hår løber dristigt ud af byens senge degnen går bag stærke brilleglas i den fjerneste af alle enge Trold i bakke er jeg ikke nu skærer vinterskægget af min hage fugleunger flyver op deraf takker mig fra landets sommertage