Altid Veltilfreds

Den er ilive død
som stedse græmmer sig
jeg har et andet sind
hvad rager sorgen mig
jeg lever som jeg kan
omskjønt ej som jeg vil
og får foruden sorrig
hvad dagen hører til

En slager skæbnen an
en anden sin bedrift
og maler livet af
som en kalenderskrift
en tredje plager sig
med længsel sorg og nød
og slutter så deraf
til sorg at være fød

Således kaster man
sin tid unyttigt bort
og gør sit levnets mål
som hastigt svinder kort
en dåre lever sig
kun selv til misbehag
har ej en times frist
ja ej en rolig dag

Jeg æder hvad jeg har
og sover når jeg kan
fornøjet er mit sind
lyksalig er min stand