Tågefolket

Med syn for sag han gar til skovs, saret blev han ej
Klinger fem af stal gav hug, kraft i jern berovet var

Ventede ej at tagen blev en fraende
Vidste ej en sadan ting kunne haende
Thulens ord fik ny betydning
Det gamle folk ej levende var

En kraft han maerker ved elvens bred
Stammer ni star i kreds blandte hoje
Traeer taette vokser til for hans blik
I midten star han nu fanget

Ventede ej at skoven blev en fjende
Vidste ej en sadan ting kunne haende
Med tanke pa sin aet han traekker stal

Tage vaelder frem af hoj, skygger bryder ud af trae
Stammer ni nu star som skygger
Det gamle sprog nar atter oren

"Dalens sti fandt dine ojne, du kom fra fremmed havn
Glemmes skal lysets logne, vandrer sig os dit navn"

Sit navn han gav til tagens folk og svor en ed i blod
Smed knivens blad i skovens muld
Og trak op et svaerd

Ventede ej at tagen blev en fraende
Vidste ej en sadan ting kunne haende
Thulens ord fik ny betydning
Det gamle folk var nu hans aet