Sondag Morgen

    A
Jeg stod op en søndag morgen
          D                  E    
kigged´ ud og så en himmel trist 
     A
og grå,
                               F#m
fik mig vasket lidt en kam igennem 
håret,
                     E
skægget lod jeg bare stå.
     A
Hvorfor pynte sig, en ensom mand,
 D                            A   
der blot skal ha´ en lang dag til 
    F#m
at gå,
           D
og for øvrigt knækked´ snørrebåndet,
det var det, der mangled´. Jeg fik 
    E
nok.


   A
Jeg sprang ned a´ trappen, ud på 
gaden,
Continues after the ad
  D            E              A
blæsten kom og rusked´ mig i nakken.
Jeg blev hurtigt kølet af, slog 
  F#m
kraven op,
                 E
og fandt den sidste mønt i frakken.
 A               D                
På en kaffebar i nabolaget sad jeg
                  A          F#m
 lidt og lytted´ efter snakken,
          D
det´ svært at være ene, når man 
ønsker
                       E
man var medlem af en flok.

 A                     D          
Så´n en tidlig søndag morgen er 
             A
der ingen brug for mig.
                                E
Alle andre holder fridag, slapper 
                         A
af, kun ikke jeg.
                  D                
Når man lever helt alene uden no´en
        A
 at holde af,
                E                  
må man nok ha´ lov at mene, søndag 
A
er den værste dag.

I en park så jeg en far
som stod og leged´ med sin pige ved 
en gynge.
Fra et åbent vindue hørtes barnegråd
en mor fik standset ved at synge.
Det var mer´ end jeg ku´ ta´
det var som sten blev lagt på 
hjertet i en dynge.
Jeg blev syg i sjælen
længtes efter kærlighed, et sted at 
gå i dok.

Så´n en tidlig søndag morgen er der 
ingen brug for mig.
Alle andre holder fridag, slapper 
af, kun ikke jeg.
Når man lever helt alene uden no´en 
at holde af,
må man nok ha´ lov at mene, søndag 
er den værste dag.