Sondag Morgen

    A
Jeg stod op en søndag morgen
          D                  E         A
kigged´ ud og så en himmel trist og grå,
                               F#m
fik mig vasket lidt en kam igennem håret,
                     E
skægget lod jeg bare stå.
     A
Hvorfor pynte sig, en ensom mand,
 D                            A       F#m
der blot skal ha´ en lang dag til at gå,
           D
og for øvrigt knækked´ snørrebåndet,
                                       E
det var det, der mangled´. Jeg fik nok.


   A
Jeg sprang ned a´ trappen, ud på gaden,
  D            E              A
blæsten kom og rusked´ mig i nakken.
                                  F#m
Jeg blev hurtigt kølet af, slog kraven op,
                 E
og fandt den sidste mønt i frakken.
 A               D                                  A          F#m
På en kaffebar i nabolaget sad jeg lidt og lytted´ efter snakken,
          D
det´ svært at være ene, når man ønsker
                       E
man var medlem af en flok.

 A                     D                       A
Så´n en tidlig søndag morgen er der ingen brug for mig.
                                E                         A
Alle andre holder fridag, slapper af, kun ikke jeg.
                  D                        A
Når man lever helt alene uden no´en at holde af,
                E                  A
må man nok ha´ lov at mene, søndag er den værste dag.

I en park så jeg en far
som stod og leged´ med sin pige ved en gynge.
Fra et åbent vindue hørtes barnegråd
en mor fik standset ved at synge.
Det var mer´ end jeg ku´ ta´
det var som sten blev lagt på hjertet i en dynge.
Jeg blev syg i sjælen
længtes efter kærlighed, et sted at gå i dok.

Så´n en tidlig søndag morgen er der ingen brug for mig.
Alle andre holder fridag, slapper af, kun ikke jeg.
Når man lever helt alene uden no´en at holde af,
må man nok ha´ lov at mene, søndag er den værste dag.