(Danser så stille
I salenes tom
Nikker imod glas)

Udenfor gror plantagen
Stammernes sagte hvisken
Krystallernes kant

Og tiden er sprød
En due med dunkende hjerte
Når der standses og lyttes

Til planternes drømme derude
Der lister ind under sømmen
Og stoffets knitren mod gulvet