Liggende kold, på nippet til opløst
Rådnende hud fyldt med maddikker
Ormenes fest er I din krop
Kribler rundt over og under skindet

Rådne dig, Larvernes leg
Dit lig er hjem for nyt liv
Skønt du bli'r grøn og rådner op

I kisten forladt, dømt til at rådne
Dit hylster gi'r op og smelter til en klistret masse

Huden bliver grøn, skønt sygelig bleg
Tørrer ind og sidder stramt på kød og knogler
Du nedbrydes langsomt I dit maddikeinficerede dødsleje
Håret falder af og øjnene synker ind I hulerne
Tungen for længst slugt og tænderne falder ud