E E

[Verse 1]
E           E         A             E
Når dagene endte og vi andre gik til ro
   A           E       B7       
så sad han der alene i ternede futsko
E           E              A             E
længst væk i mørket, ingen talte til ham der
   A                 E           B7         E
han sagde, en stund alene er det bedste man har

[Verse 2]
E           E          A            E
Vi hørte i mørket hans åndedrag der pev
A               E               B7       
støv og skidt i lungerne var en del af hans liv
E               E               A          E
han lod aftenen falde, mens han tændte sin cigar
       A             E             B7            E
Som en stille glød i mørket husker jeg min bedstefar

[Verse 3]
E           E        A         E
Han såede marken med myldrende frø
    A         E          B7       
Der fløj ud i verden når vestenvinden føg
       E        E        A      E
Han ku vente på regnen i uger i træk
     A                E             B7              E
som faldt så hårdt og nådesløst at alt blev skyllet væk

[Verse 4]
E                    E              A               E
Men når regnen den faldt stille og vinden den holdt læ
        A              E                  B7            
så stod kornet til min skulder og så stod kornet til hans knæ
  E              E            A           E
I den slags rige tider ku det nogen gange ske
       A         E             B7            E
at han nynnede i mørket når vi ingen ting ku se

[Bridge]
E E A E
A E B7 E
hmmmm..... (nynnes frit over melodien)

[Verse 5]
E                E            A         E
I den slags rige tider ku man spørge om lov
       A             E                  B7       
til at kravle op til bedstefar, når man mente han sov
    E         E                A            E
Det eneste vi skulle for at få lov at sidde der
           A             E             B7               E
det var at jage lidt med fluerne så de ikke kom ham for nær

[Verse 6]
E           E               A       E
Jeg husker den morgen da de bar ham ud
    A           E           B7       
jeg hørte nogen tale om at rejse hjem til Gud
    E           E        A           E
jeg hørte nogen græde et sted bag en dør
   A           E          B7        E
så bleg så jeg aldrig min bedstefar før

[Verse 7]
   E      E            A            E
Og dagene ender og vi andre går til ro
A            E                B7       
længst væk i mørket står hans ternede futsko
    E          E             A            E
Han talte ikke meget men jeg husker sætningen
       A           E                B7         E
at når alderdommen melder sig, blir mørket din ven

[Otro]
    E          E             A            E
Han talte ikke meget men jeg husker sætningen
       A           E                B7         E
at når alderdommen melder sig, blir mørket din ven