Den evige vinter hersker
Over skovens tinder
Sneen har grene knækket
Og kaos er under høje
Kvist og nål er brudt
Men intet er forandret
Søens vand er frosset
Bjørn og ulv sulter

Ulvene samler sig snart
I samstemmende flokke
Hylene løfter sig højt
Over knejsende bjerge
Over isen skøjter vinden I sin dødedans
Sneens isskulpturer; røde af blod

Meningsløsheden har bredt sine vinger
Strækker sit favntag så vidt og bredt
Blegnet er solen, så svag I den sortnende himmel
Sneen er vinterens trone så hvid