For hvert eneste skridt du tager
Hver gren du knækker på din færd
I et frostklædt landskab
I tusmørket oplyst af månens skær
En stemme der synger så sagte og leder din vej
Der dybt i skovens indre vættekongen venter dig

Vættekongen venter

De bar ham over heden en kold decembernat
Forfrossen og blå, stiv som et bræt
Den stemme der kaldte så sagte ledte din vej
Dybt i skovens indre