Bedstefar tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille haarde knude

Fruen i det nye silkeskørt
læner sig og knitrer mod min mave
plukker anemoner af min mund
planter dem i sine minders have

Underfulde børn med røde hår
løber dristigt ud af byens senge
degnen går bag stærke brilleglas
i den fjerneste af alle enge

Trold i bakke er jeg ikke nu

skærer vinterskægget af min hage

fugleunger flyver op deraf

takker mig fra landets sommertage